Dikt om sport #6

Dikt om Santhi Soundarajan og Caster Semenya. Publisert i fellesskap av Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup. Fra boka Frit flet. Fællesbogen, utgitt av dansk Gyldendal 2014.

Sportsdigt

 

Santhi Soundarajan og Caster Semenya.

Sølv. Hun vinder sølv. Guld. Hun vinder guld.

Hun er fra Indien. Hun er fra Sydafrika.

Hun er født i 1981. Hun er født i 1991.

Det er til Asian Games i 2006. Det er til VM i 2009.

Det er til KVINDERNES 800-meter-løb.

This is a man’s, a man’s, a man’s world.

But it wouldn’t be nothing, nothing

without a woman or a girl, synger James Brown.

Så skal jeg ned efter smøger igen. Så sidder den skæggede kvinde igen

og rokker med hovedet foran kiosken. Flash i min hjerne:

skægget kvindes afhuggede hoved i formaldehyd på museum.

Man må se at få vokset moustachen,

før den gror én over hovedet. Forvirrende kroppe.

Santhi Soundarajan og Caster Semenya.

Sølv. Hun vandt sølv. Guld. Hun vandt guld.

I det antikke OL konkurrerede lutter nøgne mænd.

I Mexico, 1968, blev kønstest for kvinder indført.

Skedeåbning, klitoris blev vurderet af et dommerpanel.

I dag: kromosomer, hormoner.

Santhi Soundarajan blev kønstestet, frataget sin kvindelighed

og sin sølvmedalje. Hun forsøgte at begå selvmord.

Selvmordsforsøg. Sølv. Forvirrende kroppe.

Engang da vi, småpigerne fra Sdr. Harritslev, vandt en håndbollskamp

så stort, at de andre småpiger græd,

var der en eller andens far, som skulede til vores målmand

og sagde: Er hende dér ikke en dreng?

JOURNALISTEN (ældre mand med briller og svensk accent):

You are extremely fit

and your career has boosted,

with that comes rumours …

I’ve heard that you were born a man.

What do you have to say about stuff like that?

CASTER SEMENYA:

I won’t … I have no idea about that thing,

because I didn’t hear that thing.

Who said that? And … I don’t know.

I don’t give a damn about it. So…

Hun går sin vej.

Hun bliver kønstestet.

Hun fører en regelændring med sig:

En kvinde med hyperandrogenisme,

der er accepteret som kvinde ifølge loven,

er berettiget til at starte i kvindernes konkurrencer,

forudsat at hun har et androgenniveau under det mandlige,

eller hun har et androgenniveau som det mandlige,

men pga. kroppens naturlige resistens over for f.eks. testosteron

ikke drager konkurrencemæssig fordel af dette.

Hun løber igen.

Caster Semenya løber igjen.

SanthiSemenya_2307855b